Privatlivspolitik

Gælder fra 20. oktober 2026

Hvem er dataansvarlig?

Selesto ApS, CVR-nr. 39321688, Nørregade 51, 7500 Holstebro, driver Hverdagsfix. Du kan skrive til os på info@hverdagsfix.dk.

Hvad sker der, når du klikker på en annonce?

Vores annoncer på Facebook og Instagram linker til en adresse på hverdagsfix.dk, som med det samme sender dig videre til webshoppen. Du ser ingen side hos os. I det øjeblik registrerer vi klikket, så vi kan se, hvilke annoncer der fører til et køb.

OplysningHvorfor
Tidspunkt for klikket og hvilken annonce, du kom fraFor at måle, hvilke annoncer der virker
Metas klik-id (fbclid), din IP-adresse og din browsers brugeragentFor at Meta kan koble et køb til det annonceklik, det kom fra
Et tilfældigt klik-id, som vi giver klikketSendes til affiliatenetværket Partner-ads, så et køb kan føres tilbage til klikket

Køber du noget i webshoppen, får vi besked fra Partner-ads med vores klik-id, ordrens beløb og vores provision. Vi får ikke dit navn, din adresse eller hvad du har købt. Vi sender derefter en besked om købet til Meta med klik-id, IP-adresse, brugeragent og provisionens størrelse, så Meta kan vise annoncerne til folk, der sandsynligvis har brug for produkterne.

Hvilket retsgrundlag bruger vi?

Vi behandler oplysningerne på grundlag af vores legitime interesse i at måle og forbedre vores annoncer, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Du kan altid gøre indsigelse, se nedenfor.

Hvem deler vi oplysningerne med?

Hvor længe gemmer vi oplysningerne?

Oplysninger om et klik slettes automatisk efter 75 dage. Det dækker webshoppens cookieperiode og fristen for annullering af ordrer. Oplysninger om et køb (beløb, provision og annonce, men ikke IP-adresse eller brugeragent) gemmer vi i op til 400 dage af hensyn til regnskab og opgørelse af provision.

Hvad med webshoppen?

Når du lander i webshoppen, er det shoppen og Partner-ads, der behandler dine oplysninger, herunder cookies, der registrerer, at du kom fra os. Læs webshoppens egen privatlivspolitik.

Dine rettigheder

Du har ret til indsigt i de oplysninger, vi har om dig, og til at få dem rettet eller slettet. Du kan også gøre indsigelse mod behandlingen. Skriv til info@hverdagsfix.dk. Du kan klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger.